Stagecrew Reservatet

    Stagecrew Reservatet
    Inde i skoven til venstre for stor scene

    Stagecrew er os, de usynlige, der render rundt inde bag ved det hele og får koncerterne afviklet på scenen Reservatet. Vi sørger for, at kunsternes udstyr bliver sat op på scenen og får det taget ned igen. Dette gentager vi flere gange hver dag, mens festivalen kører.

    Hvorfor skal du være med på holdet?

    • Du gør en forskel og er med til at skabe festivalen for alle vores dejlige gæster
    • Du bliver en del af ”familien” omkring Reservatet
    • Du bliver en del af de få rå, de andre ikke ser, fordi vi arbejder bagved 😊

    Frivillige:
    Vi søger frivillige, der er klar på ar give den fuld gas, når udstyret skal pakkes ud, sættes op, og når det skal tages ned og pakkes igen. Du er i fysisk god form, da det kan være en hård tjans.

    Du har respekt for de optrædende og ved, hvornår du skal holde dig i baggrunden, således de kan få ro til forberedelse.

    Opgaver:

    • Stille sceneudstyr op
    • Rulle ledninger ud og rulle dem samme igen (mange gange 😊)
    • Tømme kunsternes biler for udstyr og få det på scenen
    • Sætte deres udstyr op
    • Tage det hele ned igen
    • Sørge for at kunsterne føler sig hjemme og velkommen
    • Sørger for at der er max hygge med det andre i ”familien reservatet”

    Arbejdstider:
    Vi arbejder under hele festivalen, dvs. onsdag til lørdag. Vi slutter af med at pakke alt ned lørdag nat. Vi deler dagene i 2, så der er vagter fra ca. kl. 11.00 til kl. 18.30 og vagter fra kl. 18.00 til kl. 02.00

    De fleste af os er så glade for ”familien reservatet”, at vi er der hele tiden 😊

    Kommunikation:
    VI sender informationer ud på e-mail til vores frivillige.

    Socialt sammenhold:
    Vi er rigtig gode til at hygge i ”familien reservatet”, vi hygger max i de stille perioder og giver den fuld gas, når der arbejdes. ”Familien reservatet” består af stagecrewet, vagterne ved reservatet samt lyd- og lysfolkene.
    Vi hygger os max i vores lille ”oase” bag Reservat scenen.

    Godt at vide:
    Bonus: Er du først med på holdet ”famlien”, så bliver du en af dem, der bliver ved år efter år.
    Vi er også de usynlige på scenen til medhjælperfesten.

    Stedfortræder
    Orla U. Jensen
    E-mail: ouj@klarupnet.dk

     

     

    Kontaktoplysninger:
    Stagemanager
    Peter Andreasen
    E-mail: petaas@gmail.com