Login

Adgang til Nibe Festival kræver et personligt brugernavn og kodeord.
Har du glemt dit kodeord - tryk her
Ny kode

Kan du ikke huske dit login til Nibe Festival så kan du indtaste følgende:

Kan du ikke huske dit medlemsnummer eller har du ikke en email, bedes du kontakte festivalkontoret på 98 35 00 06 eller medhjaelper@nibefestival.dk

Vil du være med til at skabe 4 fede dage med musik, miljø og mennesker?

Nibe Festival er drevet af ca 4100 frivillige medhjælpere.

4100 sjæle, der brænder for musikken, fællesskabet og det kick det giver, at være med til at afvikle Nordjyllands største musik-begivenhed. Alle medhjælpere løfter i flok og bidrager til, at Nibe Festival år efter år er én af Danmarks største og mest besøgte festivaler.

Både som gæst og medhjælper bliver man bidt af den unikke og FEDE stemning der skabes i sommervarmen under trækronerne i Skalskoven, til lyden af ikke mindre end 80 koncerter fordelt på 4 scener.

Dét at være festival-medhjælper handler ikke kun om at knokle i en god sags tjeneste. Du vil med garanti få nogle fantastiske og uforglemmelige oplevelser, samtidig med, at du er med til at give festivalens gæster nogle af de bedste oplevelser i deres liv. Med i festival-livet knytter der sig også altid nogle fantastiske venskaber – ofte for resten af livet.

Hvert år afholder vi desuden en stor medhjælperfest, hvor vi igen mødes og fejrer indsatsen.

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks FEDESTE festival?

Vi sætter stor pris på vores medhjælpere og har altid armene åbne overfor nye hjælpsomme hænder.

På Nibe Festival er der 3 muligheder for at blive medhjælper: 

  1. Jobbanken: hvor alle der ønsker job i minimum 18 timer står registreret. Opret dig via feltet "Nibe medhjælper".
  2. Ungdomsholdet: Hvis du som 13-17 årig har lyst til at lave udvalgte opgaver og arbejde et antal timer afstemt efter din alder. Hvis du kan nikke ja til dette så opret dig via feltet "jobbank- Ungdomshold". 
  3. Opstilling og nedtagning: Kræver at du kan bruge en del tid før/ efter festivalen, er over 18 år og er fysisk stærk og udholdende. Ved arbejde før/efter festivalen gælder det, at man skal arbejde 36 timer. Til gengæld har du ingen vagter under selve festivalens afvikling.

 

stemning NIbe

Når jeg er blevet medhjælper

Når du har fået bekræftet at du er blevet en af årets medhjælpere så log dig ind i basen og læs flere informationer om dit hold og det at være medhjælper.

Kommunikation fra festivalen

Som medhjælper vil alt kommunikation fra festivalen ske via mails eller via databasen. Så sørg for at holde dig opdateret med hvad der foregår på dit hold inde i basen.

Du er derudover altid velkommen til at sende en mail til medhjaelper@nibefestival.dk hvis du har nogle generelle spørgsmål til festivalen.

Hvis det er vedr. dit arbejdssted bedes du kontakte den relevante Teamleder. ( som du også kan finde i basen)

OBS: Hvis du bryder reglerne for at være medhjælper 

Eksempelvis udebliver fra vagter, efter at have fået armbånd på,eller hvis du glemmer at melde afbud eller ikke opfører dig som du bør, så vil du kunne risikere at blive blacklistet som medhjælper + vi sender dig en regning på festival billetten. Yderste konsekvens, hvis du vælger ikke at betale denne regning, er at Nibe Festival overdrager sagen til advokat og incasso. Sørg derfor altid for at kontakte din teamleder pr. telefon, mail eller SMS, eller send en mail til medhjaelper@nibefestival.dk  ved sygdom eller anden fravær fra dine vagter, og bemærk det skal være inden vagten er påbegyndt. 

 

Medhjælperfest 

Som medhjælper bliver du inviteret til en årlig medhjælperfest i NIbe Hallen. 

MH fest 2013 2

 

Lyder det ikke hyggeligt alt sammen? Jamen så er det bare med at komme i sving.

Vi kan desværre ikke love dig et  job, da der er mange der gerne vil have den oplevelse med, men vi kan garantere dig at vi gør, hvad vi kan, for at du skal blive en del af teamet. 

:o)

Mvh Karin Lauritsen

Medhjælperansvarlig

Nibe Festival