Jægerhytten

    Jægerhytten

    /Halvvejs mellem Hestepladsen og campen

     

    Jægerhytten er stedet, hvor der serveres kolde øl og Jägermeister i lange baner til de fest- og danseglade gæster. Nogle gæster varmer op til koncerterne, andre kommer ikke længere end hytten – men en ting er sikkert, der er fest og glade dage på begge sider af baren.

    Hvorfor skal du være med på holdet?

    • At arbejde i Jægerhytten ER en fest
    • Du ELSKER at synge og danse med på Anton Aus Tirol
    • Du kan servere i et højt tempo og med et smil

    Frivillige:

    Vi søger frivillige over 18 år, som er klar på at sparke en fest i gang for vores kunder. Du skal kunne arbejde hurtigt og stadig servere med et smil, når der er rigtig travlt. Du må gerne være frisk på at danse på bordene efter, du har ryddet op på dem, når der ikke er for travlt. Du må gerne have erfaring med tilsvarende opgaver, men det er ikke et krav. Du bliver lært godt op, og du kan altid gå til enten teamlederen, stedfortræderen eller den funktionsansvarlige, hvis du har spørgsmål.

    Opgaver:

    • Servere Øl og Jägermeister
    • Blande og servere drinks
    • Servicere kunderne, tage imod betaling og drikkevarer over disken
    • Løbende rengøring

     

    Arbejdstider:
    Vi arbejder onsdag-lørdag i festivalugen, og vagterne er fra kl. 11.00-20.00 og kl. 20.00-04.30.

    Du vil både få en dag- og nattevagt af ca. 9 timer hver.

    Det lyder af meget, men de flyver af sted. Og der er tid til små pauser.

     

    Kommunikation:
    Vi bruger basen til at dele vigtige oplysninger med jer på mail. Og nogle gange til dem vi ved ikke får tjekket deres mail , messenger og sms.

    Vi har også vores egen Facebookgruppe, hvor medhjælpere kan holde hinanden opdateret. Vi bruger også Facebooksiden, når vi skal snakke om årets medhjælperfest, hvor vi gerne får pladser sammen.

     

     

    Socialt sammenhold:
    Vi er rigtig gode til at feste igennem, også når vi ikke er på vagt. De gamle på holdet er rigtig gode til at tage sig af de nye. Og er der problemer, ved du, at man ALTID kan finde hjælp hos Joan.

    Godt at vide:
    Du kan få vagter med din bedste ven, så I kan nyde festivalen sammen både på og uden for arbejdet.

     

    Kontaktoplysninger vedr. job i jægerhytten
    Databasetaster/ Funktionsansvarlig: Joan Nielsen – nielsen-joan@hotmail.com/mobil: 30593855

    Teamleder:

    Charlotte Strand - ckillberg@gmail.com