Bestyrelsesområde

    Ledelsesområdet / bestyrelsesområde
    /Backstage

     

    SERVICE, SMIL, FLEKSIBILITET og IMØDEKOMMENHED er i fokus. Hos os skal alle gæster føle sig velkommen og godt tilpas. De skal gå fra teltet og tænke: ”Hvor er det et hyggeligt sted – bare jeg kunne blive lidt længere 😊”

    Vi holder til backstage og er nok et af festivalens mindste områder.

    Vi serverer alene forskellige drikkevarer: fadøl, vin, vand og et lille udvalg af drinks samt lidt snacks i form af chips og slik.

    Hvem besøger vores område:
    Det gør bestyrelsen inkl. familie og inviterede gæster af bestyrelsen. Det kan også være gæster på rundvisning, der kommer forbi til en lille historie om festivalen.

    Opgaver:
    Sørge for at teltet altid er pænt og rent, gå med skrald, bestille varer, hente varer på lageret, fylde op af drikkevarer og snacks og vigtigst af alt servere for vores gæster.

    Man skal minimum være 18 år og meget gerne ældre. Lige pt. er gennemsnitsalderen 40-45 år.

    Vagter:
    Typisk arbejder vi 3 dage i løbet af festivalen med vagter på mellem 6-12 timer. Vi forsøger at være fleksible og tage hensyn til ønsker.

    Vi arbejder typisk mellem kl. 11 – 00. Vi er fleksible i forhold til gæster i vores område, men de nævnte tider er ydergrænser.

    Vi er ca. 8-10 medarbejdere på holdet og arbejder i hold á 2-3 medarbejdere ad gangen.

    Kontakt:
    Teamleder: Mette Roed Vilhelmsen - træffes på 24 66 97 87 for nærmere information.