Login

Adgang til Nibe Festival kræver et personligt brugernavn og kodeord.
Har du glemt dit kodeord - tryk her
Ny kode

Kan du ikke huske dit login til Nibe Festival så kan du indtaste følgende:

Kan du ikke huske dit medlemsnummer eller har du ikke en email, bedes du kontakte Karin Lauritsen på telefon 41 28 27 00 eller skriv en mail til email: medhjaelper@nibefestival.dk eller karin@nibefestival.dk

Vil du være medhjælper til Nibe Festival // Vil du være med til at gøre Nibe Festival til en succes som medhjælper?

 

Nibe Festival er drevet af ca. 4900 frivillige medhjælpere.

4900 ildsjæle, der brænder for musikken, fællesskabet og det kick, det giver at være med til at afvikle Nordjyllands største musik-begivenhed. Alle medhjælpere løfter i flok og bidrager til, at Nibe Festival år efter år er én af Danmarks største og mest besøgte festivaler.

Både som gæst og medhjælper bliver man bidt af den unikke, hyggelige og festlige stemning, der skabes i sommervarmen under trækronerne i Skalskoven, til lyden af ikke mindre end 80 koncerter fordelt på fire scener.

Dét at være festivalmedhjælper handler ikke kun om at knokle i en god sags tjeneste. Du vil med garanti få nogle fantastiske og uforglemmelige oplevelser, samtidig med at du er med til at give festivalens gæster nogle af de bedste oplevelser i deres liv. Med i festivallivet knytter der sig også altid nogle fantastiske venskaber – ofte for resten af livet.

Hvert år holder vi desuden en stor medhjælperfest, hvor vi igen mødes og fejrer indsatsen.

Kunne du tænke dig at blive en del af Nordjyllands største festival? Så læs trygt videre. Vi sætter stor pris på vores medhjælpere og har altid armene åbne overfor nye hjælpsomme hænder.

 

 

Hvordan bliver jeg medhjælper?

Obs! Du skal først oprette dig i  vores medhjælperdatabase Nibecrew, når du har en aftale med en teamleder om et job. 

Over 18 år:

Hvid du allerede har lavet en aftale med en teamleder om et job, men endnu ikke oprettet i "Nibecrew, så vil du få tilsendt et link til direkte oprettelse på holdet

Er du i forvejen oprettet som medhjælper i Nibecrew, og har lavet en aftale med en teamleder om et job, vil du hurtigst muligt bliver forflyttet til dit nye arbejdssted.

 

13-17 år

Er du imellem 13-17 år hedder dit arbejdssted enten Ungdomsholdet, eller en specifik bod/ enhed.

Dine arbejdsopgaver samt antal timer, afstemmes efter din alder.  

Hvis du allerede har lavet en aftale med ungdomsholdets teamleder/ eller anden teamleder, om et job, får du enten tilsendt link til direkte oprettelse hvis du endnu ikke er oprettet, eller du bliver overflyttet til ungdomsholdet, hvis du er i Nibecrew i forvejen. Det arbejdssted som har booket dig til en opgave vil i Nibecrew fremgå som sekundær arbejdssted. 

De opgaver de unge udfører på ungdomsholdet bliver booket på forhånd. 

Ledige jobs

Hvis du derimod ikke har lavet en aftale med en teamleder om et job, så kan du gå i APPén "Nibe-job" eller via webmodulet "www.nibejob.dk" for at se om der er nogle ledige jobs som kunne interessere dig.

Du ansøger derefter om det job/ de jobs du er interesseret i. Og afventer derefter kontakt fra teamleder om du har fået jobbet.

Vi kan desværre ikke garantere alle et job. Men hold løbende øje med nye ledige jobs i APPén. 

Du kan også vælge at kontakte festivalen hvis du gerne vil have et jobs som endnu ikke er slået op. Så prøver de at hjælpe dig på anden vis. Tryk på  ”Kontakt” inde i APPen. 

Er du under 18 år kan det være en god ide samtidig med at du søger et specifikt job i Nibejob, at sende en mail til Ungdomsholdet@nibefestival.dk for at de ved at du gerne vil byde ind på en af de forudbookede opgaver hos Ungdomsholdet. 

Jobmuligheder på Nibe Festival (nogle af dem)

o Madboder

o Barpersonale

o Hegnsvagt/ vagt på pladsen

o Tjek-ind/ billetsalg

o Toiletrengøring 

o Sceneopsætning

o Skilte- og malerproduktion 

o Pantteam

o Bæredygtighed

o Lager

o Erhvervssalg

o VVS

o Elektrikker

o Opstilling/ nedtagning

o Kommunikation

o Events

o Camping

o Foto

o IT

o Økonomi

 

 

Når jeg er blevet medhjælper

Når du har fået bekræftet, at du er blevet en af årets medhjælpere, så log dig ind på Nibecrew og læs flere informationer om dit hold og det at være medhjælper.

Kommunikation fra festivalen

Som medhjælper vil alt kommunikation fra festivalen ske via mails eller via Nibecrew. Så sørg for at holde dig opdateret med, hvad der foregår på dit hold på Nibecrew. Du er derudover altid velkommen til at sende en mail til medhjaelper@nibefestival.dk, hvis du har nogle generelle spørgsmål til festivalen.

Hvis det er spørgsmål vedr. dit arbejdssted, bedes du kontakte den relevante Teamleder (som du også kan finde på Nibecrew). Du kan også følge med på facebooksiden ”Crew på Nibe Festival” (https://www.facebook.com/nibecrew/) eller på Instagram på ”NibeCrew”. 

OBS: Blacklistning og regning

 

Hvis du, uden at melde afbud og uden gyldig grund, udebliver fra en vagt, vil du blive blacklistet som medhjælper, og du vil således ikke kunne opnå arbejde på festivalen igen. 

Udebliver du, efter at have modtaget dit medhjælperarmbånd, vil du desuden få tilsendt en regning svarende til billetprisen, samt en ekstra afgift på 1.500 kr. 

Hvis du kun har udført en del af vagterne/timerne, men udebliver, eller melder afbud uden gyldig grund, inden du har arbejdet det fulde antal timer, vil vi sende dig en regning for de timer, du mangler at arbejde i forhold til armbåndstypen samt en ekstra afgift på 1.500 kr.  – medmindre du kan bevise, at grunden til afbuddet er reel. Husk bevisbyrden er hos dig.

 Bemærk, at vi ikke tøver med at sende dig til inkasso, hvis du vælger at ignorere en regning fra os

Sørg derfor altid for at kontakte din teamleder pr. telefon, mail eller SMS, eller send en mail til medhjaelper@nibefestival.dk ved sygdom eller anden fravær fra dine vagter, og bemærk, at det skal være inden vagten er påbegyndt. 

Medhjælperfest 

Som medhjælper bliver du inviteret til en årlig medhjælperfest. Her kan du samles med dine gamle medhjælper-venner og huske tilbage på det forgangne og se frem til nye oplevelser på Nibe Festival.

 

Støttemedlem

Ønsker du at støtte Nibe Festival på andre måder, har du mulighed for at betale et årligt kontingent på 150 kr. Til gengæld har du stemmeret til generalforsamlingen og bliver inviteret med til næste medhjælperfest.

 

Mvh Karin Lauritsen

Medhjælperansvarlig

Nibe Festival